Pandemangel kan give panderynker

panderne

Det er ikke et nytårsforsæt, men alligevel brugte jeg forgangne weekend til at rydde op i mine køkkenskabe – og det afslørede måske, at jeg har et problem: har jeg for mange pander?

For selvom jeg smed de to ældste ud, så har jeg stadig otte pander i skabet. Jeg lagde et billede på Facebook, og høstede megen hån og latterliggørelse for at have så mange pander i en enmands-husholdning.

Nu kunne jeg godt begynde at argumentere for, at der ikke er to af panderne, der er ens: der er forskel på diameter, på højde af siderne og på materialerne f.eks. – så selvom det godt kan virke fjollet, så mener jeg, at det er helt berettiget og nødvendigt at have otte pander …

Er der noget, som du egentligt godt ved, at du nok har rigeligt af?

😉 Ole