Ole elsker alle årstider

puslespil-de-4-aarstider-800x800

Jeg elsker det danske klima og vejr – også, når det bliver koldt og blæsende

Ovenpå vidundersommeren 2018 er der nok en del, der er trætte af, at efteråret er kommet, og vinteren banker på døren.

Det gælder ikke mig. Jo, som en der pendler 200 km om dagen, så er jeg helst fri for, at vinteren bliver fyldt med sne og sjap – men jeg ville meget nødigt undvære vinteren eller de andre årstider, for den sags skyld. Jeg elsker årstiderne. Jeg elsker at bo i et land med fire meget forskellige årstider.

Jeg elsker, når vinteren bider i kinderne, og den klare frostluft prikker i lungerne.

Jeg elsker foråret, når det hele vågner. De lysegrønne træer og duften af æbleblomster.

Jeg elsker sommeren, bare ben og fremfor alt de lyse nætter.

Og jeg elsker altså også efteråret – æblerov og naturen i flere farver end selv det dyreste tv kan gengive!

Så efterår og vinter – kom glad!

🙂 Ole